DATA DATA 0.9

En forestilling om computerens historie. Oplev beta-versionen og giv dit feedback til skaberne.  

Bedstemor kan huske tiden inden. Far sukker nostalgisk, hvis nogen siger “Commodore 64” og barnet er vokset op med sut – og IPad. Computeren har i løbet af få generationer indtaget vores verden. Den er et uundværligt værktøj i den digitale virkelighed, vi befinder os i. Og vi er afhængige af den, både kollektivt og individuelt.

Men forstår vi egentlig hvad den er for én, denne super regnemaskine, som vi hele tiden bruger? Med vejledning fra computereksperter og -professorer har Teater Fantast skabt en musikalsk, informativ og underholdende forestilling for hele familien. Tag med på en rejse gennem computerens historie, hvor vi lover data, digitale dimser og dutter. Menneske, maskine og matematik. Grin, gråd og gigabyte.

Beta-version eller DATA DATA vers. 0.9
Begrebet “beta-version” stammer fra computerverdenen og henviser til de prototyper, man tester på et bredere publikum, inden den endelige udgivelse, f.eks. af et program eller spil.
Og da stoffet (computerens historie) er potentielt tungt og videnskabeligt, har Teater Fantast valgt også at teste vores forestilling, inden “endelig udgivelse” – altså inden premieren.

Derfor spiller vi beta-versionen d. 23 – 26. november hvor vi ønsker os at møde et publikum til en lavere pris, men til gengæld med en Q&A-session til hver forestilling, fordi vi meget gerne vil indgå i en dialog. Vi får besøg af nogle af de forskere, der er omkring projektet og f.eks. hjælper med at kode forestillingens robot.

Forestillingen har premiere d. 25. januar 2023
DATA DATA – computerens historie er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co-produktion mellem Teater Fantast & Teater V. Foredrag i forbindelse med forestillingen afholdes i samarbejde med Science and Cocktails, bl.a. med professor i AI Thomas Bolander.

Forestillingen skabes som en familieforestilling for hele familien – både børn, teenagere og voksne (minimumsalder 6 år).

Der er foredrag efter følgende forestillinger:
24. nov. kl. 20.00
26. nov. kl. 13.00

Medvirkende: Ditte Ylva Olsen, Stine Q. Pagh
Scenograf: Sisse Gerd Jørgensen
Produktionsleder: Pernille Rosa Thomsen
Dramatiker, forfatter: Fantasterne
Komponist: Hjalte Bested Hjort & Anders Bo Eriksen
Producent: Teater V
Co-producent: Teater Fantast
Arrangør: Teater V

Støttet af Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden

DATA DATA 0.9 er sponsoreret af:

Titel
DATA DATA 0.9
Spilleperiode
16/11/22-26/11/22
Spilledage
ons. - lør.
Varighed
1 time u. pause
Aldersgrænse
6 år
Pris
40 - 90 kr.
Dette er en betaversion