”Der er fandme ingen der kender mig mere – jeg har ikke engang et pas. Jeg skulle være død sammen med de andre, så kunne vi da følges ad”
Tre venner beslutter sig for at dø sammen – ingen vil være den sidste i flokken.
Men hvordan og hvornår?
Teater Nordenfra`s nye forestilling er udsprunget af tabet af en nær ven og kollega, som omkom ved en tragisk hestevognsulykke. Hvordan bearbejder man chokket, sorgen, tankerne og alle de dilemmaer der opstår, når man bliver konfronteret med at miste? For Danseteatret Nordenfra er det blevet gennem det kunstneriske arbejde med musik, sang, teater og dans.
Spændstig iscenesættelse
I Jens Kløfts iscenesættelse, som oser af timing og sans for det menneskelige humørs mange afskygninger, og i Helle Pørksens enkle scenografi , er det ganske befriende at lægge øje og ører til de tre veninders grublerier og mange forskelligartede rejser i tid og rum. Ligesom løjerlighederne bliver fyrigt og professionelt understøttet og stimuleret af den musikalske kvartets poetisk folkelige sange og spil på alt fra klarinet, kontrabas, tenorsaxofon til harmonika, hakkebræt, violin og bratsch.
IDE OG KUNSTNERISK LEDELSE Elisabeth Groot
INSTRUKTØR Jens Kløft
MANUSKRIPT Jens Kløft og holdet
KOMPONISTER Henrik Bredholt, Stefan Groot, Miriam Kielberg, Benny E Andersen og Saint-saens
KOREOGRAFI NordenFras’ performere
MASKER Jens Kløft og Nyoman Setiawan
SCENOGRAFI Helle Pørksen
LYS Henrik Bredholt
KOSTUMER Elisabeth Groot
PERFORMERE Juliejane Nissen, Marie Louise Schmidt Maegaard, Helle Pørksen, Elisabeth Groot
MUSIKERE Henrik Bredholt, Mirian Kielberg Ann-Mai-Britt Fjord, Stefan Groot
Det er yderst sjældent, at en teaterforestilling italesætter livets forgængelighed og alle de følelser og tanker, der er forbundet med det – og gør det i et så spændende og sprødt møde mellem alvor og sjov og med et så markant livsbekræftende fokus på livet. Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Kirsten Dahl i Teateravisen
Læs anmeldelse