Andreas Doppler vågner efter et cykelstyrt op i en hidtil ukendt ro. Ingen enerverende sange fra børne-tv og ingen spekulationer om fliser til badeværelset – faktisk absolut ingenting. Bortset fra den ufravigelige trang til at bosætte sig i den nærmeste skov. Helt alene. Doppler lægger en seddel til konen og børnene om at de ikke skal vente med aftensmaden, og så drager han til skovs. Han skifter sin familie ud med en elgkalv, hvis mor han med sin kniv har dræbt. Uanset voksenalder, kan man ikke undgå at falde for ”Doppler”s ubetaleligt morsomme kritik af vores civilisation, samtid og selvretfærdighed. ”Doppler” er godt morskabsteater med stof til eftertanke og dialog.

Medvirkende: Peter Zandersen, Josephine Raahauge og Peder Holm Johansen
Instruktør: Michael Slebsager
Dramatikere: Michael Slebsager og Christian Bergman
Lysdesign: Morten Hembo
Komponist: Daniel Vognstrup
Forfatter: Erlend Loe

Titel
Doppler
Spilleperiode
17/01/20-26/01/20
Spilledage
Varighed
1 time og 15 min. uden pause
Aldersgrænse
Pris