GOD JUL, CIRKELINE

Gæstespil af Teater Next

Se eller gense Teater Next’s søde, sjove forestilling om Cirkeline og hendes musevenner. En hyggelig juleforestilling fyldt med humor, julestemning og iørefaldende musik. Årets juletradition for de mindste og deres voksne.

Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstiksæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaver skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege. Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.

MEDVIRKENDE Ann Hølund, Troells Toya og Christian Damsgaard

MANUSKRIPT Hanne Hastrup

INSTRUKTION Lisbeth Lipschitz

SCENOGRAFI Niels Secher

LYSDESIGNER Morten Hembo

KOMPONIST Hans-Henrik Ley og David Hildebrandt

PRODUKTION Teater Next

Titel
GOD JUL, CIRKELINE
Spilleperiode
01/12/23-23/12/23
Spilledage
TIRS.-SØN.
Varighed
45 min.
Aldersgrænse
FRA 3 ÅR
Pris
40 - 130KR.