KRIGSBØRN

En forestilling baseret på personlige vidnesbyrd om krig set med barnets øjne.

Gæstespil af AKUT360

KRIGSBØRN bygger primært på tekster fra to af Svetlana Aleksijevitjs bøger og på personlige vidnesbyrd om krig set med barnets øjne. Hertil inddrages helt aktuelle fortællinger fra den igangværende krig i Ukraine. Forestillingen er i sin tematik en opfølgning på forestillingen ZINKDRENGENE, som fik meget stor succes på Husets Teater og også spillede på Teater V i 2023.

Børn er de mest uskyldige, når krigen raser, og de er altid krigens sikre og evindelige ofre. Børn mister, lider og dør i krig. Dét er forestillingens udgangspunkt. Aleksijevitj har gjort det til sin livsopgave at give stemme til det ”lille” menneske fanget i store verdenshistoriske begivenheder, og hun stiller skarpt på spørgsmålene: Hvad er et menneske? Og hvad bliver mennesket til i krig, i mødet med det mest umenneskelige? I KRIGSBØRN står teksten og skuespillet i centrum, understøttet af og i samspil med et smukt og kraftfuldt musik- og billedunivers hvor enkelhed og mættet symbolik går hånd i hånd.

MEDVIRKENDE: Yulia Lystbæk, Christina Meincke, Charlotte Bøving, Bo Carlsson, Jesper Hyldegaard
FORFATTER: Svetlana Aleksijevitj
ØVRIG TEKST: Yulia Lystbæk
BEARBEJDELSE, MANUSKRIPT OG INSTRUKTION: Andreas Dawe
KOMPONIST: Nini Julia Bang
SCENOGRAFI OG VIDEO: Julie Forchhammer
LYDDESIGN OG VIDEO: Gregers Kjar
LYSDESIGN OG AFVIKLING: Jens Damsager
DRAMATURG: Pernille Kragh
DUKKEMAGER: Rolf Søborg Hansen
ASSISTENTER: Iben Damkjær og Hanna Fussing
ADMINISTRATION: Karin Ahnfelt-Rønne
FOTO: Henrik Ohsten
PRODUCENT: AKUT360

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt: Dansk udgave © Forlaget Palomar, 2015, oversætter Tine Roesen.
De sidste vidner: Dansk udgave © Forlaget Palomar, 2025, oversætter Jan Hansen. 

Titel
KRIGSBØRN
Spilleperiode
02/10/24-11/10/24
Spilledage
onsdag - søndag
Varighed
140 min. inkl. pause
Aldersgrænse
16 år
Pris
50 - 175kr.