Gennem generationer er kvinders videnskabelige arbejde systematisk blevet tilskrevet mandlige forskere. Nyskabt sanselig og poetisk dukketeaterforestilling for voksne om historiens hidtil oversete videnskabskvinder.
Fænomenet Matilda-effekten er opkaldt efter den amerikanske aktivist og fritænker Matilda Joslyn Gage. Allerede i 1800-tallet observerede hun, hvordan kvinders videnskabelige arbejde systematisk og uretmæssigt blev tilskrevet mandlige forskere.
Nu vil Limfjordsteatret bringe nogle af historiens hidtil oversete videnskabskvinder og deres forskningsresultater frem i lyset. Fortælle om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for.
Gennem objekt- og dukketeater inviteres publikum ind i en sanselig og poetisk verden for at møde nogle af de kvindelige forskere og høre om den drivkraft og de omkostninger, der har ligget bag deres banebrydende bedrifter.
Med forestillingen ”Matilda-Effekten” revitaliserer og nytænker Limfjordsteatret dukketeatret som genre for voksne og unge.
DUKKEFØRERE OG PERFORMERE Pernille Nedergaard Haugesen, Astrid Kjær
INSTRUKTØR Astrid Lindhart
SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGN Nana Andrea Tiefenböck
DUKKEMAGER Katrine Karlsen
MUSIK/LYDDESIGN Kim Fast Jensen
PRODUCERET AF Limfjordsteatret
Er du særligt interesseret i Dukketeater?
Efter forstillingen d. 8. juni afholder Limfjordsteatret Dukketeatertopmøde på Teater V.
Det er gratis og du kan tilmelde dig her.
Se programmet her.