En forestilling, der er lige så personlig, som den er global og lige så in-your-face som den er sårbar. Gæstespil af Mungo Park.
Imens en kvinde i 20’erne forsøger at tage afsked med den far, som hun aldrig har kendt, trevler hun sin rå ungdom op – så man kan lugte kartoffelmosen fra Kentucky Fried Chicken og høre ekkoet af de afdøde amerikanske rappere til morgenfesterne – lige der hvor der tales 20 forskellige sprog i opgangene, men få taler ét flydende.
Det er absurd og morsom feminin selvjustits fra blokken, da hun hævngerrigt ydmyger sin meget ældre butikschef, fordi han lægger an på hende og veninden. Men det er også livsændrende alvor, når en af drengene drager i krig i Afghanistan og kommer tilbage i en kiste.
TATOVERING er en spontan, øm, rablende run-down af en faderløs ungdom. Fra en datter til sin døende far, der først ringer, da det er for sent. Så frisk og uden filter at forestillingen “svier i øjnene”.
Medvirkende: Marie-Lydie Nokouda og Rikke Westi
Instruktør: Anna Malzer
Tekst- og instruktionskonsulent: Mikkel Flyvholm
Dramatiker: Anna Malzer
Scenograf: Simone Bartholin
Lysdesign: Mikkel Givskov
Lyddesign: Emil Bøll
Varighed: Ca. 65 min.
Alder: Anbefalet fra gymnasiet (fra 16 år)
★ ★ ★ ★ ★
Jyllands-Posten
★ ★ ★ ★ ★
Frederiksborg Amts Avis
★ ★ ★ ★ ★
Ungt Teaterblod
★ ★ ★ ★ ★
Kulturkupéen