Historien om Romeo og Julie kender næsten alle.
I ”This is not Romeo and Juliet “ er det lidt anderledes.
Her er der nemlig både Et meget ungt par – Et modent par – Og Et musikalsk par.
Altså 4 dansere og to musikere.
Musikken er bogstavelig talt i centrum – live musik og med kendte toner fra de store udgaver af fortællingen fra både ballettens, filmens og operaens verden. Altså bla. musik af Prokovfiev, Mancini og Gounod.
Det handler om den store kærlighed . . . og om døden som forhindring for den !
Det unge par er dreng og pige – det modne par er mand og kvinde og det musikalske par er mand og kvinde . . . . men der bliver også byttet lidt rundt på relationerne.
I undersøgelsen af hvor man i dag finder personer der ”går i døden for kærligheden” kan jeg ikke lade være med at tænke på alle disse ukrainske mennesker der i øjeblikket dør i deres kærligheds – kamp for fædrelandet – dette vil jeg ikke have noget imod at publikum fik associationer til når de oplever forestillingen.
Der er med andre ord lagt op til drama – med fremragende dansere og stjerne musikere – i følelsernes vold !
De bedste hilsner Palle Granhøj
MEDVIRKENDE SOFIA PINTZAU, DOMINYKA MARKEVIČIŪTĖ, DALIA DĖDINSKAITĖ, MARIUS PINIGIS, POVILAS JURGAITIS, GLEB PYSNIAK
ISCENESÆTTER Palle Granhøj
PRODUCENT Granhøj Dans
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden