Gæstespil af Zangenbergs Teater
Nikis tvillingesøster dør, efter lang tids sygdom i hjertet. Hendes mor kan ikke stå ud af sengen, og hendes far kan slet ikke sige et ord. Så knuste er de. Men bagerst i deres store have står et stort træ, som tvillingerne og deres bedstemor engang har plantet. Faktisk har bedste taget træet med sig engang, fra en helt anden del af verden, hvor hun selv voksede op for mange år siden. Her kan Niki stadig lege med sin søster Minu, og hun forstår ikke hvorfor mor og far ikke bare bruger deres øjne, for så ville de jo kunne se at Minu stadig er her. Godt nok lidt mere gennemsigtig i det, men ligeså sød og irriterende som før. Derfor bruger Niki dagene ved træet, og her slipper hun for at bekymre sig om, hvorvidt hun stadig er et helt barn, nu når hendes tvilling er væk.
MEDVIRKENDE Nadia Jasmin Nielsen, Rezwan Farmi, Julie Andersen, Jannick Pihl Nielsen og Andreas Flodin Pedersen
PRODUCENT Thea Kulavig/Zangenbergs Teater
CO-PRODUCENT Glad Teater
MANUSKRIPT Marie Bjørn
INSTRUKTION Signe Hørmann Sørensen
SCENOGRAFI Rosa Birkdal
KOMPONIST OG MUSIKER Rezwan Farmi
FOTOS Søren Meisner