Søndag 11. januar klokken 12.00 byder Teater V velkommen til den store finale i Dramatisk Debut, som du kan følge live og gratis foran skærmen.
Feltet af manuskriptforfattere er skåret ned fra 41 til tre, og jury og seere skal sammen finde frem til den endelige vinder af 100.000,- og en professionel debut.
Vil du lære de tre finalister lidt bedre at kende inden finalen? Så kan du læse med herunder, hvor de svarer kort på fem spørgsmål.
Og hvis du endnu ikke har sikret dig et gratis streaminglink til den store finaledag, hvor professionelle skuespillere læser de tre manuskripter op, og du foran skærmen kan være med til at kåre vinderen, så kan du bestille dit link lige her: BESTIL LINK
Agnes Marie Riis Christens, 24 år, Næstved.
Arbejder på bosted for folk med varigt nedsat psykisk funktionsevne og går på Næstveds Talentskoles filmlinje. Har skrevet GALGEN I SKOLEGÅRDEN om en galge, der bliver stillet op midt i en skolegård. Ingen ved hvorfor, eller hvem den er til.

1) Hvorfor meldte du dig til Dramatisk Debut?
– Min mor faldt over Dramatisk Debut, og hun fik mig overtalt til at søge. Jeg har beskæftiget mig meget med skuespil og læst rigtig mange teaterstykker, derfor kunne jeg lige så godt kaste mig ud i at skrive mit eget stykke selv.
2) Hvorfor har du skrevet netop dette manuskript – og hvorfor lige nu?
– Jeg fik idéen til Galgen i Skolegården da jeg søgte ind på filmskolens Production Design-linje. Jeg kom desværre ikke ind, men jeg havde fået en fantastisk idé, som bare manglede det rigtige format. Teater kan tillade sig nogle ting, som film ikke kan, og idéen, jeg havde, passede bedre til teatret end film, derfor gik jeg med det format.
3) Hvad betyder det for dig at være én af tre finalister ud af 41, og at afgørelsen sker live?
– Det betyder meget, jeg glæder mig enormt meget til at høre det blive læst op. At det hele sker live er jeg dog lidt nervøs for. Hvis man siger noget dumt, kan det ikke klippes væk,som jeg er så vant til med film.
4) Hvis Dramatisk Debut åbner de rigtige døre: Hvad drømmer du om at lave om 10 år?
– Hvis jeg skal drømme stort, drømmer jeg om at blive instruktør, dramatiker, produktiondesigner og skuespiller. Jeg tror den rigtige hylde nok skal finde mig, så længe jeg arbejder inden for det kreative område.
5) Hvad vil du sige til dem, der overvejer at se finalen – hvorfor skal de se med?
– Jeg synes, folk skal se med, fordi readings er både lærerige og interessante at se. Selvom det ”bare” er en reading, så tror jeg man kan få rigtigt meget ud af at se det som tilskuer. Jeg håber, at folk vil opleve ”Galgen i Skolegården” som både rørende og tankevækkende.
——————————————————————————————
Bjarke Roald Ebbesen, 41 år, opvokset på Fyn, bor i København.
Arbejder som omsorgsmedhjælper på bosted. Bl.a. Uddannet tilrettelægger fra DMJX. Har skrevet MØNS KLINT om et ældre ægtepar, der kæmper med hukommelsens svigt og frygten for at miste hinanden.

1) Hvorfor meldte du dig til Dramatisk Debut?
– Jeg meldte mig til Dramatisk Debut, fordi jeg egentlig altid har skrevet, men ofte er strandet i min skriveproces. Så da jeg for et års tid siden sprang ud i at skrive et teatermanuskript i stedet, skete der pludselig noget. Formen gav mig nogle stilistiske foræringer og efter 70 sider fordelt på 200 kopper kaffe, havde jeg brug for et realitetstjek af det, jeg selv oplevede som et færdigt værk. Jeg håbede på kvalificeret feedback, så at stå i finalen føles ubegribeligt. Jeg synes, vi taler for lidt om at give op – ikke på drømme, men på forestillingen om, at der kun findes én vej derhen. Teater V har åbnet en ny dør, og jeg håber, mit overtøj får lov til at blive hængende i foyeren – hvad end den metafor må betyde.
2) Hvorfor har du skrevet netop dette manuskript – og hvorfor lige nu?
– Jeg har skrevet Møns Klint, fordi jeg længe har været optaget af, hvad der sker med kærligheden, når relationer forandrer sig. Demens sætter alt på spidsen, men stykket handler ikke kun om sygdom – det handler om noget dybt almengyldigt: at vi elsker på forskellige måder. Nogle elsker igennem forandringer, andre gør ikke. Og begge positioner er menneskelige. For mig rummer stykket et eksistentielt kærlighedsbudskab om at turde slippe det faste greb, vi nogle gange har om hinanden. Hvilken vej elsker vi; baglæns – eller fremad? Nogle gange betyder den overvejelse også, at man må slippe hinanden på måder, der kan gøre ondt.
3) Hvad betyder det for dig at være én af tre finalister ud af 41, og at afgørelsen sker live?
– Det er en ambivalent oplevelse. At være blandt så dygtige mennesker er overvældende, og når jeg ser på tidligere finalister, får jeg gåsehud. Samtidig er drømmen inden for rækkevidde, og fordi afgørelsen sker live, føles det ekstra sårbart. At stå blandt de tre finalister har i hvert fald givet mig blod på tanden. Jeg gad godt, jeg kunne gøre mere – men teksten er afleveret, arbejdet er gjort. Nu handler det om, hvad de tre værker gør ved juryen og rummet. Det er både befriende og angstprovokerende.
4) Hvis Dramatisk Debut åbner de rigtige døre: Hvad drømmer du om at lave om 10 år?
– Jeg drømmer lidt kortere end ti år. Jeg drømmer om, at nogen har lyst til at bruge tid på noget, jeg har lagt min sjæl i – også selvom det bliver mødt med et kritisk blik. Jeg drømmer om, at skuespillere mærker noget i teksten, og at bare ét menneske, på scenen eller i salen, føler sig opslugt – om end bare et kort øjeblik.
Jeg er allerede gået i gang med at skrive et nyt teaterstykke, og ambitionen er vokset: Nu drømmer jeg om, at en arbejdsgiver en dag starter med Kgl. og slutter med …ater. Det behøver ikke være om ti år.
5) Hvad vil du sige til dem, der overvejer at se finalen – hvorfor skal de se med?
– Man skal se Møns Klint, fordi det er et kammerspil, der tør vise kærlighed uden sentimentalitet. Relationen mellem de to karakterer er rodet, humoristisk, øm og smertefuld – præcis som lange parforhold er. Demens bliver ikke kun en sygdom i én person, men noget, der smitter relationelt og fylder rummet mellem to mennesker. Stykket stiller et universelt spørgsmål: Kan man elske gennem forandring – og er det en kærlighedshandling at slippe hinanden – eller at holde hinanden fast?
——————————————————————————————
Heidi C. Nielsen, 37 år, opvokset i Væggerløse på Falster, bor i Brønshøj.
Uddannet skuespiller i London og arbejder med kreative workshops for Børneulykkesfonden. Har skrevet SEEBACH-TIMEN, om Freya, der forsøger at overleve ventesorg og finde fodfæste i en fortælling om sammenbrud og håb.

1) Hvorfor meldte du dig til Dramatisk Debut?
– Jeg meldte mig til Dramatisk Debut, fordi jeg har fulgt med i konkurrencen i nogle år, og havde tænkt at det måske kunne være noget for mig. I januar 2025 begyndte jeg at skrive noter og researche til Seebach-timen. Pludselig opdagede jeg, at deadlinen til Dramatisk Debut var 1. september – og kalenderen sagde 1. august. Så tænkte jeg: “Så er det nu. Her er noget at arbejde hen imod”. Og det satte for alvor gang i arbejdet. Jeg arbejder godt med korte deadlines.
2) Hvorfor har du skrevet netop dette manuskript – og hvorfor lige nu?
– Min kreative proces er ofte fyldt med dogmer og benspænd, og da jeg satte mig ned for at skrive Seebach-timen, så havde jeg en bestemt stemning og et bestemt rum i tankerne. Jeg vidste, at fortællingen skulle balancere humor og alvor, og handle om en kvindelig antihelt, som søger tilflugt i et beskyttelsesrum. Og så skulle vi sammen prøve at finde ud af, hvad der er sket, og hvorfor hun ikke kan komme ud af rummet. Det tog mig forbi en masse temaer og mulige historier, men der var nogle temaer, som blev ved med at dukke op bl.a. isolation og ventesorg, og de overlevelsesstrategier, vi tyer til, når livet gør ondt og psyken lider. I en tid hvor vi aldrig har haft nemmere ved at være i kontakt til hinanden, føler mange sig mere ensomme og polariseret end nogensinde. Vi opruster og fjerner os mere fra hinanden. Dét vil jeg gerne give stemme til i denne forestilling.
3) Hvad betyder det for dig at være én af tre finalister ud af 41, og at afgørelsen sker live?
– Jeg er utrolig stolt over at være finalist til Dramatisk Debut. I Danmark er vi gode til at skrive nye fortællinger som har relevans, kant og hjerte. Talentmassen er stor. Teatervækstlaget, det frie felt, skrivecaféer – der er så mange gode og vigtige fortællinger som ligger i et word-dokument, i en notesbog eller i diktafonen på mobilen, som bare venter på at komme afsted. Og der er ingen tvivl om at Dramatisk Debut har fået en masse af de historier tilsendt. Så at være finalist er en anerkendelse, men også et ansvar jeg påtager mig, og at al den “umage” jeg har gjort mig, ikke stopper her, den fortsætter.
4) Hvis Dramatisk Debut åbner de rigtige døre: Hvad drømmer du om at lave om 10 år?
– Jeg har altid trivedes godt i kreative, alsidige ensembler. Jeg håber på at mit arbejde som skuespiller, deviser og dramatiker leder hen imod min “tribe”: et netværk af ligesindede kreative personer, hvor man kan skabe scenekunst, der taler ind i den tid, vi lever i, være med til at udvikle scenekunsten, fortælle historier på en ny og relevant måde.
5) Hvad vil du sige til dem, der overvejer at se finalen – hvorfor skal de se med?
– Man kan med fordel se Dramatisk Debut, hvis man er nysgerrig på ny dansk dramatik. Hvis man gerne vil skrive, skabe, producere teater, så er det gavnligt at se så meget man overhovedet kan komme til. Opleve forskellige genrer, tematikker og synspunkter, som man kan blive inspireret af. Både det man ikke bryder sig om og dét, der rykker noget i én. Det er dét, mit manuskript står på skuldrene af. Det er inspireret af nogle af de historier og værker, jeg har været publikum til, og det er et kærlighedsbrev til de kunstnere, som har betydet noget for mig, personligt og kunstnerisk.
————————————————————————————————–
Læs mere om finaledagens program her: DRAMATISK DEBUT 2026 – og bestil dit gratis streaminglink her: BESTIL STREAMINGLINK