TALENT V-KG er Københavns SKG (Scenekunstnerisk Grundkursus). Det er et samarbejde mellem Teater V og Københavns Åbne Gymnasium. Med sine 43 elever er TALENT V-KG Danmarks største SKG.

Talent V-KG er et grundkursus på 3 år til dig, der ønsker at være en del af et seriøst og professionelt scenekunstnerisk miljø og dyrke din scenekunstneriske passion på et højt niveau. 

Tilmeldingen til ansøgning om optagelse på TALENT V-KG med opstart i august 2025 er nu åben. Der er ansøgningsfrist 1. februar 2025.

Talent V-KG tilbyder unge muligheden for, at man både kan få sin STX og dyrke sin scenekunstneriske passion på samme tid, i et unikt samarbejde mellem Teater V og Københavns Åbne Gymnasium. Du behøver ikke, at gå på Københavns Åbne Gymnasium for at tage kurset. 

Talent V-KG retter sig mod alle unge (mellem 15 og 25 år) med interesse for skuespil og teater – hvad enten man ønsker en professionel karriere som skuespiller eller brænder for at iværksætte egne forestillinger og teaterkoncepter. 

Talent V-KG er et tilbud til unge der ønsker at udvikle sig og modtage undervisning på et højt niveau. Undervisningen vil være 8 timer om ugen, og tilrettelag så man samtidigt har mulighed for at tage en STX ved siden af. Undervisningen foregår både i Teater V’s lokaler i Valby og på Københavns Åbne Gymnasium. 

Undervisningen varetages af professionelle skuespillere og instruktører, der udvikler elevernes kunstneriske formidlingsevner, kreativitet, stemme og musikalitet, selvstændighed og samarbejdsevner.

Hovedvægten ligger på den praktiske undervisning i skuespil og det scenekunstneriske udtryk. Igennem undervisningen forberedes kursisterne til at kunne søge optagelse på f.eks. Den Danske Scenekunstskole, og introduceres til det mere brede teatermiljø i Danmark så som teaterfestivaler og vækstlagsmiljøet.

Talent V-KG scenekunstnerisk grundkursus styrker unge talenter i et professionelt scenekunstnerisk miljø. Med fokus på både egen udvikling og det sceniske fællesskab er det for det enkelte scenekunsttalent et udvikling- og afklaringsforløb med de bedste teaterfaglige undervisere og rammer, samtidig med at den unge kan tage sin ungdomsuddannelse.

Teater V har et professionelt scenekunstnerisk teater og læringsmiljø, hvor de unge møder og bliver en del af det professionelle scenekunstneriske miljø. Alle elever på Talent V-KG får mulighed for at se alle Teater-V’s mange teater- og gæster forestillinger gratis. 

Undervisningen foregår fortrinsvis i Teater V’s lokaler og i Teaterlokalerne på Københavns Åbne Gymnasium. Der skal forventes undervisning i morgentimer, tirsdag og torsdag fra kl. 7.30 til 9.30 (afstemt med Team Danmark) og eftermiddags timer fra kl. 15.30 til 19.30 mandage og eller tirsdage.

UNDERVISNINGENS FORLØB

Første semester har fokus på den fysiske scenekunst, improvisation og devisingprocesser (med det formål at kunne lave forskellige former for visninger).

Andet semester har fokus på det sceniske udtryk og ensembleproduktioner.

Tredje semester har fokus på de traditionelle teatergenrer, karakterarbejdet samt tekstbearbejdninger.

Fjerde semester har fokus på det moderne teater, deriblandt fokus på Brecht. Forberedelse til optagelsesprøver.

Femte og sjette semester har fokus på entreprenørskab, egenproduktion, praktik og vejledning.

Efter hvert semester er der visninger, der enten præsenteres for et internt eller eksternt publikum.

Alle elever vil i forløbet få coaching og forberedelse til optagelsesprøver på de danske scenekunstskoler samt få kendskab og vejledning til at søge andre teaterskoler.

MØD HOLDET

Her kan du møde det første Talent V-KG hold, som startede i sommeren 2022 og som er i gang med deres tredje semester på Talent V-KG:

Fra venstre er det: Liva Lucia Nørskov, Ollie Skjoldan Engelbrecht, Flora Kiki, Jasmin H. Addington, Underviser Gitte Gry, Lea Bruhn Massinen, Emma Thomsen og Olivia Heggli.

Talent V KG holdet 22

PRAKTISK

PRIS: 1200 kr. pr. måned (10 måneder om året).

UNDERVISERE: Skuespiller og koordinator Gitte Gry Ballesheim, Skuespiller Kasper Dalsgaard, Skuespiller Henrik Blauner, Dramatiker Jeanette Munzert, Danser Vidar Hansen, Sang/stemme Mette Juhl, Dramalærer Christian Jensby, Gæstelærer: Casteriet v/Anders Nygaard

OPTAGELSE: Ansøgning om optagelse skal ske HER

Der er optagelsesprøve til Talent V-KG d. 7. og d. 8. februar 2025.

Ansøgningsfristen for tilmelding til optagelsesprøven er d. 1. februar 2025.

TALENT V-KG er støttet af Københavns Kommune