AMDI

En forestilling af Thure Lindhardt.

BaggårdTeatret præsenterer en ny forestilling om folkeforføreren fra Ringe, der satte dybe spor i de mennesker, som fulgte ham. Baseret på bogen ‘Amdi bliver til‘ af Rune Skyum-Nielsen i samarbejde med Thure Lindhardt.

I AMDI mødes virkelighed og fiktion, når fire mennesker på en scene fortæller en historie, der trækker tråde til det Danmark, vi kender, og det, vi husker. En fortælling om fællesskab, idealisme og magt.

Aksel vender hjem til sit gamle teater, som nu drives på moderne, individualistiske vilkår af datteren Eva. Hans sidste succes var en oldgræsk tragedie, og nu hvor han igen er nær kostumerne, vælder minderne frem. Om hans ven Mogens, der ansporede ham til at gå teatrets vej. Gennem Aksel genoplever vi tiden, hvor Den Rejsende Højskole ruller ud, og der drikkes hibiscus-te. Verdens største mølle bygges. Hønselort. Revolution!

Aksel står fast på de gamle idealer, men må finde sin plads i nutiden – kunstnerisk og i forhold til datteren. Hvad vægter højest? Ideologier eller relationer?

”AMDI handler om de store spørgsmål, som Tvind-bevægelsen og Amdi stiller, nemlig; Hvad er fællesskab? Hvad er sammenhold? Hvad er magt, og hvad er magtmisbrug? Kan vi være et fællesskab uden at nogen sætter dagsordenen, og de andre følger den? De dynamikker er lige så aktuelle i dag som for 50 år siden.” – Thure Lindhardt, Dramatiker & Instruktør.

MEDVIRKENDE Lise Lauenblad, Hans Christian Schrøder, Lue Støvelbæk & Hans Henrik Clemensen
STEMMEN WINNIE Sonja Richter
INSTRUKTØR OG DRAMATIKER Thure Lindhardt
DRAMATISK FORLÆG Dicte Houmøller
DRAMATURG Trine Wisbech
SCENOGRAFI Sir Grand Lear
LYDDESIGN & KOMPONIST Jesper Thestrup
LYSDESIGN Jens Hansen/ Imagolux
BYGGERE Thomas Dam Jensen & Kasper Lindgren
KOSTUMER Mona Wickstrøm
FORESTILLINGSLEDER OG SKRÆDDER Josefine Ingversen
AFVIKLER Stefan Tarabini
PLAKAT Lea Adelsten Olsen
TRAILER Baghaven Film
FOTO Ard Jongsma
CASTINGKONSULENT Rie Hedegaard
PRODUCERET AF BaggårdTeatret

Titel
AMDI
Spilleperiode
19/11/25-30/11/25
Spilledage
Onsdag - lørdag
Varighed
90 min. u. pause
Aldersgrænse
Fra 15 år
Pris
40 - 195 kr.