FAMILIEN – THE VAN PAEMEL FAMILY

En forestilling om klasseskel i de vestlige samfund -før og nu. Oplev én skuespiller spille 13 karakterer i sin skildring af Van Paemel-familiens liv i en foranderlig verden. 

Internationalt gæstespil af SKaGeN og De Studio

OBS. Forestillingen spilles på flamsk, og er tekstet på dansk

Mennesket blev født til at arbejde! Pokkers!

Gennem en historie, der tager afsæt i år 1903, skildrer skuespiller Valentijn Dhaenens, hvordan vores samfund i den vestlige verden, også i dag, består af sociale klasser, der taler hvid forskellige sprog.  

Forestillingen viser, hvordan det store gab mellem rig og fattig i nogle nationer resulterer i en voldsom social kamp. En kamp, der kan splitte familier og skabe splid om jord og tro mellem naboer.  

I denne teknisk imponerende forestilling spiller belgiske Valentijn Dhaenens flere karakterer live – imens er forestillingens mange øvrige karakterer, der også spilles af Dhaenens, til stede digitalt.  

FAMILIEN er ikke bare en monolog, men et eksempel på storartet kreativtet og virtuositet. 

Om Valentijn Dhaenens 
Valentijn Dhaenens er medstifter af det belgiske kompagni SkaGeN og modtager af scenekunstprisen Fringe First Award. Han har rejst verden rundt med anmelderroste og prisbelønnede forestillinger som BIG MOUTH SMALL WAR og UNSUNG. I sin helt nye produktion, FAMILIEN, genskaber Dhaenens en flamsk teaterklassiker af Cyriel Buysse. 

“Det er vanvittigt at forsøge at transformere en klassiker med så mange karakterer, der tilmed spænder over flere generationer, om til en monolog. Alligevel slipper Valentijn Dhaenens virkelig flot afsted med det – med hjælp fra fantastisk teknologi.”  
– The Guardian 

MANUSKRIPT Cyriel Buysse
KONCEPT Valentijn Dhaenens
VIDEO Jeroen Wuyts
MEDVIRKENDE Valentijn Dhaenens

Titel
FAMILIEN – THE VAN PAEMEL FAMILY
Spilleperiode
21/10/25-22/10/25
Spilledage
Tirsdag - onsdag
Varighed
75 min. uden pause.
Aldersgrænse
Fra 15 år
Pris
40 - 175kr.