Mungo Parks Reumertvindende brag af en succesforestilling, på venne-vist i Valby.
KVINDE KEND DIN KROP er den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop fra 1975. Forestillingen udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Tilsat humor, og krop, går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress.
Produceret i samarbejde med det norske Rogaland Teater i Stavanger. Den prisbelønnede instruktør Kamilla Wargo Brekling har iscenesat.