24 euro-paller, 9 arbejdslamper, 8 muskuløse mænd af 6 forskellige nationaliteter (i alder mellem 20 og 52 år / vægt 50 – 100 Kg.), en forførisk sangerinde, et æble og 50 m. gummibånd… Disse er hovedingredienserne i denne forrygende reumertvindende danseforestilling. Mændenes barske kropssprog og drilske opførsel står i kontrast til Mahlers længselsfulde, højtidelige musik, mens kvinden iagttager og kommenterer legen med Attenboroughsk distance. Granhøj Dans behandler som vanligt aspekter af den menneskelige natur via et ligefremt, bramfrit og humoristisk scenesprog…