Det er med stolthed at Teater V nu kan præsentere Jesper Lohmann i den anmelderroste ”SANGE FRA EN FRIBYTTER”. Her tager han musikalsk livtag med den store danske forfatter musikalsk livtag med den store danske forfatter og poet Tom Kristensen.
Tom K levede i en jazz tid. I 20’erne og 30’ernes København var jazzen tidens tone. Og det er da også jazzen der har inspireret Lohmanns efterhånden faste musikalske makker Bjarne Sahl til at sætte et udvalg af Tom Kristensens stærke digte fra digtsamlingen Fribytterdrømme i musik. Ekspressive og farverige sprogudladninger som danner rygraden i Sange fra en fribytter.
”Er en fribytter ikke en skaber, der kæntrer med sjæleblank ro?”
Tom Kristensen var en inkarneret storby poet og vi kender naturligvis alle hans roman Hærværk. Det er da også i samme miljø vi møder vores FRIBYTTER, i skikkelse af Jesper Lohmann. En søgende sjæl der spørger sig selv om det er tilladeligt at være kunstner og så at sige sætte sig uden for samfundet og blot beskrive det? Vi følger en FRIBYTTERS odysse’ gennem Københavns natteliv i røgfyldte beværtninger med alkohol, kvinder og drømme om storhed.