STEREO er kraftfuld sansesnyd præsenteret af Reumert-vindende recoil performance group. Et grafisk univers i 3D og en heftig duet mellem mand og kvinde, mellem virkelighed og illusion. Med STEREO får recoil performance groups banebrydende videoscenografier en helt ny dimension: Rummet omkring dansernes kroppe kollapser og ekspanderer uendeligt; det krøller sig sammen eller smyger sig ud over scenekanten og så tæt på publikum, at de fristes til at række ud.

Recoil performance group udleverer 3D-briller og byder publikum vel kommen til et helt nyt kapitel i scenekunstens brug af illusioner…

Om recoil performance group:
Koreograf Tina Tarpgaard og recoil performance group har verden over høstet anerkendelse for en række visuelt unikke forestillinger. Med udgangspunkt i samarbejder på tværs af kunstformer har gruppen skabt værker, hvor koreografi og scenografi smelter sammen og skaber nye og overrumplende universer. To gange har recoil performance group vundet en Reumert for Årets Danseforestilling: Med LIVING ROOM i 2012 og FROST i 2010 (skabt til Dansk Danseteater). I 2014 blev ON/VOLT nomineret i samme kategori.

Dansere: Fanny Barrouquere, Jonas Örknér
Koreograf: Tina Tarpgaard
Komponist: Deborah Vlaeymans
Softwarekunstnere: Ole Kristensen, Johan Bichel Lindegaard
Lysdesigner: Andreas Buhl
Kostumedesigner: Inbal Lieblich
Cuedesigner: Daniel Plewe
Produktionsleder: Viktor Korsgård Magnusson
Producent: Eva Nordhagen

Co-produceret af Kulturværftet, Helsingør
Titel
stereo
Spilleperiode
20/09/17-22/09/17
Spilledage
Varighed
50 min.
Aldersgrænse
Pris