Roland og Clair køber et hus på tvangsaktion. Det er her, de skal leve, skabe deres familie, invitere deres venner. Det er her, de skal slappe af ovenpå endnu en hektisk dag på jobbet. TVANG er som ”scener fra et ægteskab” på speed! Hurtige og komiske scener om et ungt par, der står midt i det neoliberale liv! De er unge. Og smarte. Lækre. De har gode jobs. De får to smukke børn. De er åbne overfor seksuelle eksperimenter. De tager på eksotiske rejser. Men der er noget der skurer… Er de egentlig så frie, som de selv tror?

Vi har aldrig haft så mange muligheder som i dag, men lever vi samtidig i en tid, hvor vi føler os mindre og mindre forbundet med samfundet og hinanden? Er vi så frie? …eller udsat for tvang?

 

TVANG er udviklet på Teater Katapults WriterDirector Lab, hvor to dramatikere og to instruktører sættes sammen i par i et workshopforløb, hvor nye tekster udvikles på en anderledes måde fordi instruktøren er i spil fra begyndelsen.

Dramatiker Aleksa Okanovic og instruktør Line Paulsen blev sat sammen på WriterDirector Lab i foråret 2016. Det er Iza Mortag Freund, der komponerer stykkets musik, da hun før har været en del af det elektroniske punkband The Echo Vamper og lavet musik til en stor produktion på en af Berlins førende teatre. Alle på holdet har altså været en del af hele tilblivelsen af stykket og har på forskellig vis præget det og giver dramatikeren med- og modspil i processen.

 

Medvirkende: David Elnebo og Sara Hjort Ditlevsen

Instruktør: Line Paulsen

Scenograf: Nadia Nabil Korsbæk

Dramatiker: Aleksa Okanovic

Fotograf: Karoline Lieberkind

Musik: Iza Mortag Freund

Produceret af Katapult

"Tvang er stærkt og afskyeligt relevant teater om kærlighed, der selvantænder."

Anne Middelboe, Information

Læs anmeldelse

★★★★★ "Tvang" er et stykke, som ridser dybere og dybere ned i den måde, hvorpå det vestlige nutidsmenneske kan blive fanget ind af penge, magt og materialisme."

Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende

Læs anmeldelse

★★★★★ "David Elnebo og Sara Hjort Ditlevsen spiller på fremragende vis superforbrugerne Roland og Claire, to moderne mennesker der forsøger at manøvrere i spændingsfeltet mellem humanisme og liberalisme."

Casper Koeller

Titel
tvang – en del af cph stage 2017
Spilleperiode
10/06/17-11/06/17
Spilledage
Varighed
1 time uden pause
Aldersgrænse
Pris