Traditionen tro sætter vi igen i år gang i vores lille ‘Adventsquizz’ på Facebook, hvor du hver søndag i december kan deltage i konkurrencen om billetter til forskellige forestillinger i foråret. Hvilke forestillinger du kan vinde billetter til, og hvordan du deltager vil fremgå på vores profil, så husk at holde øje HER🤩⛄️
Udover vores adventsquizz kan I også vinde billetter i vores tegnekonkurrence. Når I er inde og se GOD JUL, CIRKELINE kan I farvelægge Cirkeline og musene, og være med i konkurrencen om billetter til KARIUS OG BAKTUS i vinterferien. Vi trækker to vindere af 4 billetter hver fredag i december – med start d. 8. december og slut d. 22. december🐞🐭✨
Vi håber, I har lyst til at være med, og ellers glæder vi os bare til at se jer og jeres børn til vores hyggelige, lille juleforestilling, som spiller fra d. 1. – 23. december.
Rigtig glædelig december til jer alle sammen!